Ovargangsalderen

….død eller levende?

Lige som jeg troede, at det mest private – og skamfulde – var at gå på vej mod toilette med et bind i hånden, blev jeg overfaldet bagfra af den helt store skam-kølle – overgangsalderen! Dette nærmest mytologiske fænomen, jeg gennem mange år havde hørt hvisket om i krogene, altid med nedadvendte mundvige og altid med en svag bæven af usikkerhed og måske angst i fortællerens stemme – overgangsalderen, kvindernes ultimative skam.

En god kammerat svarede, da jeg fortalte ham om min begyndende overgangsalder, at jeg skulle være glad for, at vi lever i det 21. århundrede. Havde det været tidligere, var jeg nok blevet skubbet ud på en isflage og overladt til mig selv. Bemærkningen faldt i sjov, men på mange måder er jeg bange for, at den rammer plet i forhold til de tanker, mange kvinder gør sig omkring denne periode. Mange oplever en følelse af tab af værdi, fordi de ikke længere kan føde børn, og derfor ikke længere bidrager til stammens overlevelse. Og på trods af, at vi ikke længere bliver skubbet ud på isflager eller efterladt i skoven, så dukker tanken om ens egen dødelighed da op – når man sidder der, gammel, udtørret og med svage knogler.

For det er vel sådan, overgangsalderen er – eller er kvinde måske kvinde værst?

Hvordan er det, vi italesætter overgangsalderen? Og hvad er det for historier, vi vælger at fortælle?

Da mine egne menstruationer (tidligt) begyndte at ebbe ud, gik jeg straks på nettet og søgte viden….hvorefter jeg tog en skovl og begyndte at grave et godt stort hul, 7 fod dyb i haven. Det krævede ikke mere end 5 minutter med Google, før jeg kunne se, at livet nu ville tage en rigtig kedelig drejning. Svedeture, humørsvingningen, hukommelsesproblemer, knogleskørhed, tørre slimhinder, manglende sexlyst, træthed, kløe, inkontinens, opsvulmethed, vægtøgning….listen blev ved og ved. Heldigvis er Google dog så snedigt indrettet, at allerede efter et par enkelte klik på links blev Facebook og mail oversvømmet af reklamer for diverse produkter, der kunne – om end ikke kurere, så afhjælpe denne forfærdentlige tilstand.

Men behøver det at være sådan?

Hvis vi kigger på ordet overgangs-alder, så ligger der i det, at det er alderen, hvor vi overgår til noget andet. Men det behøver vel ikke nødvendigvis at betyde noget dårligt? Som jeg husker det, så var det egentlig ok at gå fra barn til voksen, fra ikke-mor til mor, fra småbørnsmor til teenagemor eller fra trediverne til fyrrerne. Alt sammen overgange i de fleste kvinders liv.

Ja, det er rigtigt, at vi så ikke længere kan reproducere os, men helt ærligt, er vi ikke kommet forbi det stadie, hvor en kvindes værdi måles på bredden af hendes hofter?

Det er også rigtigt, at mange kvinder oplever store gener i disse år, det vil jeg på ingen måde hverken undervurdere eller tale ned – min pointe er bare, at det faktisk ikke er alle. Alligevel brugte jeg, efter min rundtur på Google, 3 år på at vente på den helt store kropslige nedtur, som nødvendigvis måtte komme. Det gjorde den bare ikke, og en dag opdagede jeg, at jeg ikke længere var i overgangsalderen, men faktisk også forbi den. Jeg har sikkert været heldig ikke at have gener, men mon ikke, der er flere end mig, der oplever dette? Hvad vil det gøre for fortællingen, hvis vi til de yngre kvinder OGSÅ fortæller historien med et positivt fortegn?

For der er masser af godt at sige om den nye tid. Først og fremmest hviler man endelig i sig selv. Man kender sine svagheder og sine styrker – og er for øvrigt fuldstændig ligeglad med, om andre kender dem. Mange kvinder finder ro i det nære, man er mere tilbøjelig til at finde glæde i de ting, der interesserer én, men som man ikke før har prioriteret. Arbejdsmæssigt kan man høste frugterne af de mange års arbejde. Pludselig er man ikke længere hende, der spørger om hjælp, men hende, der spørges. Arbejdslivet kan ofte tilrettelægges efter eget behov, man er ikke afhængig af daginstitutioners åbningstider og  den sorte mor-samvittighed er løftet fra ens skuldre. Og sexlystens død er for de fleste kvinder en skrøne – tværtimod oplever jeg, at kvinder efter overgangsalderen tager ansvaret for egen lyst og også opsøger nye eventyr.

Alt i alt er det faktisk ret fedt at sidde på den isflage, så lad bare champagnepropperne springe og kig endelig forbi!

Knus Mette

“Kvinde kend din krop”

…men vær sød også at elske den!

To midaldrende mænd, tidligere gymnasiekammerater, mødes på gaden.

Mand 1: Hold da op, du har sgu da lagt dig ud!

Mand 2 stikker stolt den svulmende mave frem, klapper den kærligt og siger: “Ja, den har også været dyr!”

Tag nu den samme situation med to kvinder….der krammes, kindkysses og smiles. Kvinde 1 føler skam over, at hun har taget på siden gymnasietiden, den anden over ikke at have nået at få farvet sine efterhånden grå hårrødder.

Hvordan kan det være, at vi ender så forskelligt ud? Og hvorfor er skyld, skam og lavt selvværd et tema, der igen og igen dukker op i min klinik?

Lad os kigge på det.

Hvis vi følger mændene fra den første situation tilbage, til dengang de første gang fik øje på deres penis – hold da op et mirakel! Når de stolte spankulerer rundt i stuen med den som pejlemærke, grinede forældrene – og da de lærte at stå op og tisse med den, vil rosen ingen ende tage.

Når pigen i samme alder går nøgen rundt, ville der være en større sandsynlighed for, at hun bliver bedt om at tage lidt tøj på. Hvis hun oven i købet berørte sine kønsorganer, ville hun opleve, at de voksne kiggede væk eller bad hende stoppe. Piger lærer hurtigt, at kroppen er skamfuld.

Og mens drengene fortsætter ud i livet med større eller mindre fokus på sit stolte organ, så når pigerne tidligt alderen for det næste store tabu – menstruation. I skolen vil mange opleve, at drengene bliver skilt fra, når der skal undervises i emnet – en adskillende, jeg har virkelig svært ved at forstå! Hvorfor skal vi ikke lære vores drenge, hvad der sker i kvindekroppen én gang om måneden? Hvad er målet med at gøre det til kvindeviden/kvindeproblem? Mon ikke, kvinderne også var inddraget, hvis det var omvendt, og mændene havde noget at slås med en gang om måneden?

At slås med – jeg falder selv i! For hvorfor er det, at vi har så travlt med at italesætte menstruationen som besværlig og smertefuld? Fakta er, at det er den ikke for alle – og giver det egentlig mening, at vi allerede på forhånd får fortalt vore døtre, at en månedlig begivenhed de næste fyrre år er besværlig. Hvad vil der ske, hvis vi i stedet fejrede vores døtres første menstruation? Måske ville vi så slippe for at se vores medsøstre trække ærmerne ned over hånden med bindet eller tamponen på vej til toilettet!

Og nu, i en alder af 49(½), er jeg stødt ind i måske kvindernes største tabu – overgangsalderen! Hold da op! Her er der ikke meget af mændenes sportsvogne, motorcykler og yngre kærester. Til gengæld skorter det ikke på advarsler omkring hedeture, humørsvingninger, vægtøgning, nedsat sexlyst, skede-tørhed – jeg kunne blive ved. Man får lyst til selv at hoppe ud på den drivende isflage og få det afsluttet! Men helt ærlig, er det altid sådan? Kan det være, at man måske oplever lidt af det dårlige – men får masser af godt til gengæld? De historier står ikke i kø! Og jeg kan da godt mærke skammen hos mig selv, det er da ikke super sejt at se ind i, at man ikke længere er fødedygtig – men helt ærlig, vil jeg have flere børn? NEJ! Det er nemlig super lækkert at blive ældre! Man falder til ro i sig selv, nyder de små øjeblikke mere intenst, har masser af tid til egne interesser, man kan vælge til og fra i forhold til kærligheden – what´s not to like? Og følgevirkningerne? Ja, nogle er hårdt ramt, andre ikke – så hvad med, vi tog et positivt udgangspunkt og lykønskede hinanden med, at vi er kommet så langt i livet…..jeg tror på, det bedste endnu er tilbage.

Så som de sagde i 75’, da den første bog udkom: “Kvinde kend din krop” – men vær sød også at elske den!

Kærlig hilsen

Mette

SKAM

Er det værd at skamme sig?

I sidste uge deltog jeg sammen med 19 andre sexologer i et seminar omkring skyld og skam. Og det er ikke uden grund, at netop dette er interessant for sexologer, vi mødes ofte skylden og skammen i vores praksis. Mange klienter kommer med skammen over ikke at have lyst, over at ønske noget andet end sin partner, over at tænke seksuelle tanker om kollegaen, over størrelsen af  kønsorganer eller livvidde, over manglende orgasmer eller for hurtig udløsning….listen er uendelig.

På Seminariet delte de 2 psykologer, der stod for undervisningen, skammen op i 2 slags – den sunde skam og den usunde skam.

Den sunde skam er den skam, vi føler, når vi har gjort noget, der er i konflikt med det menneske, vi er – eller i hvert fald ønsker at være. Denne skam forhindrer os i at begå den samme fejl igen eller rette op på fejlen ved at sige undskyld eller ændre handlingen. Den gode skam hjælper os til at være sociale mennesker og lære nye færdigheder, når skammen fortæller os, at vi ikke gør det godt nok. På denne måde er skammen et godt og vigtigt redskab, uden denne ville vi opfatte os selv som fejlfri og levet livet derefter.

Den usunde skam er derimod den skam, vi bruger til at slå os selv i hovedet med. Det er skammen over det, vi ikke kan ændre, det, som vi enten ikke selv var skyld i, eller som vi gjorde af en grund – eller som vi måske bare skal acceptere og komme videre fra. Denne skam forgifter vores liv og fastholder os i negative fortællinger om os selv. Den usunde skam giver følelsen af, at man har fejlet som menneske, at man ikke slår til – og måske endda, at man er uelskelig.

I den usunde skam ligger der en masse ensomhed. Det er en skam, man ikke ønsker at dele med sine nære, og den kan forhindre os i at leve livet fuldt ud. I klinikken oplever jeg, hvordan skammen kan være med til at ødelægge forhold, den kan sætte en barriere op i intimiteten mellem partnere, og den kan holde os fra at søge den fulde lykke og tilfredshed.

Vi har ikke lyst til, at den usunde skam skal deles, og det kan være svært at tro på, at også andre oplever præcis denne skam. Derfor kan det også være svært at søge hjælp, og skammen bliver en konstant sten i skoen.

Men skam er alles følgesvend – og vi er slet ikke så forskellige, som vi tror! På seminariet afholdt psykologerne en lille reception for vores skam. Vi havde alle udfyldt små sedler med ting, vi skammede os over, og hængt dem op på væggen. Og sikke meget skam 20 mennesker kan bære på deres skuldre. Sikken fantastisk stor mængde energi, der samlet set blev brugt på at bære denne byrde! Og når skammen hang der til skue, kunne man se, at langt de fleste sedler var ens. Vi skammede os alle over noget, vi havde udsat en partner eller vores børn for. Vi havde alle taget dumme beslutninger i privatlivet eller i arbejdslivet. Fælles for alle sedlerne var, at når man kiggede på de andres skam, så var det nemt at tilgive – herregud, man vidste jo, at de er sympatiske, empatiske mennesker, der bare havde begået en fejl. Hvorfor brugte de overhovedet energi på at bære rundt på skammen over dette? Men ens egen skam….? Den er sværere at tilgive. Men hvad nu, hvis vi prøvede? Hvad nu, hvis vi viste os selv den samme barmhjertighed og tilgav os selv? Sikken mængde positiv energi vi så ville få frigjort, en energi, der kan bruges på at gøre godt for vores børn, partner, nabo eller os selv! Personligt kæmper jeg stadig med det – men jeg er ret sikker på, at det giver god mening at give slip!

Knus Mette

Mand, træn din bækkenbund!

Fra regnorm til….god sex!

Alle kvinder ved, at bækkenbunden skal trænes. Hvis man kigger sig omkring i et vilkårligt trafikkryds, vil man kunne se anspændte ansigter hos kvinderne bag rattet – rødt lys er godt at knibe til.

Men mænd har faktisk også en bækkenbund. Der er bare ikke mange mænd, der ved, at den skal trænes. Og endnu færre ved, hvordan man gør det. For helt ærlig – bækkenbundstræning er for kvinder, ikke rigtige mænd.

Men intet kunne være mere forkert! Der er mange grunde til, at bækkenbundstræning også er for mænd. Måske kan du kende en af følgende symptomer?

  • Du har tisset, rystet slangen og drevet den tilbage i underbuksen – hvor den givet et par enkelte dryp fra sig.
  • Måske har du oplevet, at løft af tunge ting kan give de samme par dråber – eller måske mere?
  • Har du i eget selskab eller sammen med venner kæmpet om den største prut – bare for at opdage, at du her også slipper et par dråber?
  • Eller har du måske forsøgt at holde en prut tilbage, hvorefter den alligevel slipper fri?
  • Og hvad med rejsningen? Står den stadig flot, eller er den faldet i grader gennem årene?

Har du for tidlig sædafgang?

Måske tænker du nu, at intet af dette har med dig at gøre. Måske tænker du, at der er tid nok?

Men hvad vil du så sige til at få en flottere rejsning, der holder længere? Eller endnu bedre udløsninger? Eller måske gå den tantriske vej og lære at holde udløsningen tilbage, så du vil kunne få flere og bedre orgasmer?

Uanset om du er til bedre sex eller renere underbukser, så er det bare med at komme i gang.

Her får du 4 nemme øvelser til at komme i gang på:

  • Læg dig på ryggen med bøjede ben og slap så meget af som muligt. Når du spænder bækkenbunden nu, skal det være så let som at lukke munden. Du    skal kunne slappe af i baller, lår og mave, trække vejret og så blot spænde som hvis du skal holde på en lille prut. Spænd og slip på denne måde 10 gange i 10 sekunder, med 10 sekunders pause.
  • Stræk benene ud langs gulvet og spænd 10 sekunder i skiftevis baller og bækkenbund. Du skal kunne spænde den ene muskelgruppe uden at spænde i den anden. Gentag 10 gange.
  • Nu skal du ligge med bøjede ben igen og spænde omkring 50 procent i bækkenbunden uden at spænde andre steder. Du skal øve dig i at holde spændingen i op til 30 sekunder, mens du trækker vejret roligt og fokuserer på det sted i bækkenbunden, du mærker spændingen tydeligst. Hvis du ikke kan holde spændingen i 30 sekunder, så bare rolig. Du skal du jo lige lære det.
  • Til sidst stiller du dig på alle fire og spænder helt af i baller, mave og bækkenbund. Lad vejrtrækningen forplante sig helt ud i lænd og mave. Spænd af i bækkenbunden, og lad tyngdekraften hjælpe dig med at aflaste bækkenet. I denne stilling kan man så øge effekten ved at spænde og slippe rytmisk i bækkenbunden et par gange, for så at give fuldstændig slip i et minut.

Du skal bruge 5 minutter om dagen – og husk, at afspænding er lige så vigtig.

God træning

Knus Mette

Husk at manglende rejsning kan skyldes kredsløbsproblemer, overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, nedsat følsomhed for insulin, diabetes eller åreforkalkning, søg derfor altid læge.